Ryg - lændesmerter

”Hold i ryggen”, ”en nerve i klemme” og ”låsning i lænden” er nogle af de mange betegnelser, der bruges om smerter i ryggen, der kommer pludseligt. Smerterne kan være så voldsomme, at de gør dig stort set ude af stand til at bevæge ryggen. Hold i ryggen kan i nogle tilfælde også give smerter, der mærkes og nærmest stråler ud i det ene eller begge ben.

Lændesmerter kan defineres som smerter i området, der strækker sig fra det nederste ribben til overgangen mellem balle og lår.

Smerter i lænden er den hyppigste form for smerter fra muskler og led, og er så almindelige, at godt halvdelen af alle voksne vil opleve at have lændesmerter i løbet af et år.

Ud af ti personer, som rammes af lændesmerter, søger de fire behandling.

Rygsmerter er typisk smerter, man kan få i perioder. Hos langt de fleste bliver episoden med smerter markant bedre i løbet af nogle uger, og nogle episoder varer blot nogle få dage. For de fleste gælder det, at problemerne er der lidt altid af vekslende intensitet, eller smerterne kommer og går.

Har du spørgsmål til ovenstående, eller ønsker du en uddybning af emnet i forhold til din egen problemstilling, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 98 11 42 11, så vi kan hjælpe dig bedst muligt.

 Læs mere om lændesmerter her

Se rygøvelser her